Hold i lænden; hekseskud; lumbago
Hold i lænden kalder vi normalt den tilstand, hvor man på grund af smerter og låsthed bliver ude af stand til at bevæge sin lænderyg frit. Ofte sidder man nærmest fast i en bestemt retning og position. Det kan være meget plagsomt og smertefuldt. Så smertefuldt at man endda holder vejret lidt for at undgå smerter. En del af behandlingen hjemme er derfor at arbejde med sin vejrtrækning og få den dybere ned, hvor den kan afspænde kroppen; nærmest ved at efterligne vejrtrækningen fra sovende tilstand.
Tilstanden opstår normalt som følge af muskelkrampe og et led, som er blevet låst uden for sin normale stilling.
Behandlingen
Behandlingen reetablerer vejrtrækningen i sin fulde dybde, løsner effektivt de krampende muskler og genskaber bevægeligheden imellem de fastlåste ryghvirvler.