Skulderproblemer
Frossen skulder, smerter ovenpå skulderen, stive skuldre, smerter foran eller bag på skulderen. Kasteskulder ….
Der er næsten utallige muligheder for små og store skader i kroppens mest komplicerede led, skulderleddet. Fælles for dem alle er, at de giver stramhed i muskulatur og involverer smerte og inflammation i både sener og muskler. Og at de er stærkt forstyrrende i en almindelig dagligdag.
Behandlingen
Når skadetypen er identificeret igennem undersøgelsen, retter behandlingen sig imod at genoprette en naturlig balance i leddet. Dette vil som regel involvere massage på skulderens muskler, sener og energibaner, afspænding af hele kroppens spændingsniveau, nogle gange styrkelse af svækkede muskelgrupper omkring skulderen og arbejde med ergonomi og holdning i ryg, nakke og skulder.