Massage? Ledfrigørelse? Terapi?   …   – Ja hvad skal man kalde det?

Nogen ville måske bare kalde det en lettelse … !

Vi har det med at komplicere alting, forvirre os selv, når dét der skal til, måske er meget simpelt. Men det simple er altid det svære – mærkeligt nok.

De fleste som har fået en behandling, kan fortælle om den meget kontante fornemmelse af, at livet bliver lidt mere simpelt og let. At det som før virkede uoverskueligt, ikke er det mere. Fornemmelsen af at have vidst hvad man skulle, uden at kunne se det klart og uden at kunne gøre det. Pludselig åbner der sig mange veje – og energi til at prøve dem af. Det mærkes i kroppen, i følelserne og i høj grad også i hovedet. Der kommer bevægelse i noget som var statisk. Poetisk udtrykt vender livet tilbage.

Vi starter med at behandle kroppen, fordi det er der, vi kan starte. Kroppen er altid udgangspunktet. Det er kroppen, som først gør opmærksom på, at noget er galt og det er kroppen, som må lide konsekvenserne af alle vore handlinger. De konsekvenser ligger som spændinger, blokeringer og dermed som smerter i kroppen. Smerter og spændinger som vi ikke i vores dagligdag, kan slippe væk fra.

Vi taler om, at blive rørt og bevæget som en metafor for at vores følelser bliver involveret. Det er det, der sker i en behandling. Vi rører og bevæger, og livet vender tilbage når følelsen frit kan løbe igennem kroppen. Når følelsen får plads, kan vi relatere. Vi kan relatere til os selv og mærke hvad vi har lyst til! Vi kan relatere til andre og blive bedre til både at tage imod og sige fra. Og måske kan vi relatere til en lidt mere sårbar fornemmelse af vores eget uopfyldte potentiale, vores plads i verden – for verden.

Måske er det vores mangel på relation til os selv og andre som gør os syge – og genkomsten af den som gør os raske!

Så måske skal vi bare kalde det vi gør for Relationsopbygning.